torsdag den 28. april 2016

NemID bliver forenklet til sommer: Du kan nøjes med en firecifret adgangskode

Til sommer bliver det muligt at benytte en firecifret kode (svarende til en PIN-kode) som adgangskode til dit NemID. Det betyder, at du vil kunne skære mindst to tegn af koden.

PIN-koden vil ikke blive obligatorisk. På nuværende tidspunkt skal adgangskoden bestå af mindst seks bogstaver og cifre. PIN-koden kan ændres inde på www.nemid.nu - hjemmesiden for DanID's NemID-administration for brugerne.

Ændringen sker, fordi mobiltelefonen bliver mere og mere anvendt til at betjene sig på Internettet med. Her benytter man ofte PIN-koder til telefonen selv og til visse apps. Det er dermed et forsøg på at øge brugervenligheden for NemID.

Koden kan ændres fra slutningen af juni 2016. Bankerne kommer med til efteråret. Der skal selvfølgelig stadig benyttes nøglekortet.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til Bogen om NemID - Lær digital selvbetjening på nettet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar