Et fælles forslag til digitale rettigheder fra IT-Branchen og Ældre Sagen

Ældre Sagen og IT-Branchen er i fællesskab fremkommet med seks forslag til digitale borgerrettigheder vedrørende den omsiggribende digitalisering af den borgervendte del af det offentlige. På en række punkter halter forvaltningen bagefter borgernes ønsker til digitaliseringen. Herunder kan du læse deres fælles forslag til IT-branchens medlemsvirksomheder og myndighederne. 

Fælles forslag til digitale rettigheder

Den nuværende offentlige digitaliseringsstrategi har betydet, at det som udgangspunkt er obligatorisk for danskerne at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder. Mange, unge som gamle, erhvervsaktive og pensionerede, har taget den digitale udvikling til sig. Samtidig er retten til fritagelse sikret for de borgere, som ikke kan.

Strategiens krav om digital kommunikation har medført, at vi skal vænne os til en ny måde at kommunikere med det offentlige. Dette har skabt afsæt for, at vi som samfund og enkeltindivider får taget ny teknologi i anvendelse. Og det giver muligheder, som er relevante og af betydning, uanset din alder.

Men strategiens medfølgende pligter har hidtil i overvejende grad været lagt på borgernes skuldre. Det er på tide at lade de eksisterende digitale pligter følge af digitale rettigheder til borgerne.

Ældre Sagen repræsenterer mange danskere, der skal leve et godt liv i et samfund, der er stadig mere digitaliseret. Vi ved, at digitalisering er en del af fremtiden og giver nogle nye og interessante muligheder, men vi ser behov for fortsat at arbejde med kvaliteten både for digitale og ikke-digitale borgere.  Vi vil fortsat gerne hjælpe digitalisering på vej med kurser og vidensdeling, der vækker nysgerrigheden og øger ældre danskeres digitale formåen, men vi ønsker gensidighed i de digitale pligter.

IT-Branchen repræsenterer de leverandører, som digitaliserer det offentlige Danmark. Vi skaber værdi ved at levere løsninger, der virker, og gør gavn og glæder den enkelte borger. Vi kalder på en mere konsekvent brug af innovative løsninger af en god kvalitet, der understøtter og udvikler velfærdssamfundet.

Sammen ser vi behov for, at der gives digitale rettigheder, som lægger klare men rimelige digitale forpligtelser på myndighederne på de områder, hvor det er nødvendigt for at sikre, at alle borgere får lige gavn af de teknologiske muligheder.

4 Pejlemærker for fremtidens digitale Danmark

Ældre Sagen og IT-Branchen foreslår disse pejlemærker, for at digitale pligter følges af digitale rettigheder:

1. Digitalt parate borgere mødes af fuld digital kommunikation fra det offentlige.
2. Borgerne skal kunne lade pårørende og andre, de har tillid til, varetage deres interesser og tilgå nødvendige data digitalt.
3. Digital velfærd er ikke et tilbud forbeholdt de få, men en ret man kan gøre brug af, når man har behov.
4. Fremtidens Danmark favner såvel de digitalt parate som de, der ikke kan anvende de digitale muligheder. Den sidste gruppe skal have ret til at vælge alternative kommunikationsformer.

Visionen er realiserbar, hvis viljen er med. Vi foreslår her seks digitale rettigheder, der er vigtige skridt på vejen, og som kan fungere som inspiration for regeringen, Folketinget og embedsværket. Alle vil skabe kvalitet i vores digitaliserede samfund. IT-Branchen og Ældre Sagen opfordrer til en åben diskussion om pejlemærkernes potentiale og prioritering.

Digitale rettigheder

• Ret til at kommunikere digitalt
• Selvbetjening med brugertilfredshedstestet kvalitet
• Ret til velfærdsteknologi, når man har behov
• Ret til at vælge kommunikationskanal, når man har valgt digital kommunikation fra
• Ret til at lade sig repræsentere digitalt
• Ret til at kunne følge sin sag

Ret til at kommunikere digitalt

I dag kan myndighederne vælge, om de vil sende beskeder til borgerne digitalt eller pr. brev. Borgeren derimod er pålagt både at tjekke sin digitale postkasse og sin postkasse ved vejen. Det skal være slut. Beskeder skal sendes til borgerne digitalt, så man kan tjekke sin digitale post, på mobil, tablet eller pc. De mange borgere, der kommunikerer digitalt med det offentlige, skal være sikre på, at de får posten fra det offentlige fuldt digitalt og kan svare tilbage digitalt.

Din rettighed: Som borger har man krav på at vælge at få alle beskeder fra det offentlige digitalt, og man har krav på at kunne svare tilbage på alle henvendelser digitalt, med mindre det ikke er muligt fx pga. krav om personligt fremmøde.

Selvbetjeningsløsninger med brugertilfredshedstestet kvalitet

Det er obligatorisk for danskerne på en lang række områder at betjene sig selv på nettet. Det er praktisk og kan spare tid for både borgere og den offentlige sektor. Men selvbetjeningen kan være en udfordrende oplevelse, hvis løsningerne ikke opleves brugervenlige.

Din rettighed: De selvbetjeningsløsninger, man som borger er forpligtet til at anvende på nettet, skal løbende justeres med baggrund i brugertilfredshedstest. Løsninger, der ikke vurderes brugervenlige, skal kvalitetsløftes eller ændres.

Ret til velfærdsteknologi, når man har behov

Velfærdsteknologi kan tildeles borgere med behov, når sundheds- eller plejepersonale har vurderet, at man har behov for hjælp via kommune eller hospital. Indførelsen af velfærdsteknologi skal ske for at give bedre kvalitet, valgfrihed eller tryghed for borgeren. Derfor er det afgørende, at borgernes ønsker og muligheder er i centrum for retten til at vælge velfærdsteknologiske løsninger. Velfærdsteknologier skal testes for deres effekt og brugervenlighed, og der skal være evaluering af de opstillede mål, om f.eks. øget kvalitet, valgfrihed eller tryghed for borgerne nås.

Din rettighed: Patienter og borgere, som visiteres til hjælp af kommune eller hospital, skal have tilbud om at vælge velfærdsteknologi – og retten til at takke nej uden at miste retten til at få hjælp, hvis man har brug for det – i de tilfælde, hvor velfærdsteknologier kan give samme eller bedre kvalitet for borgeren. 

Ret til at vælge kommunikationskanal, hvis du er blevet fritaget for digital kommunikation

I dag er det muligt at blive fritaget for Digital Post som kilde til digital kommunikation med det offentlige.  Der er opstillet kriterier for, hvilke grunde der kan berette en fritagelse, og/men man er ikke forpligtet til at oplyse, hvilke grunde man opfylder. Omkring 11 % af hele befolkningen er blevet fritaget. Ser man isoleret på dem over 65 år, er det ca. 35 %, der er blevet fritaget. Men de danskere, der er blevet fritaget, oplever fortsat, at der er en forventning til dem om, at de skal betjene sig selv på nettet på de obligatoriske digitale selvbetjeningsområder. Eksempelvis hvis du skal søge boligstøtte.

Din rettighed: Borgere uden digitale færdigheder skal ikke generes unødigt og skal kunne vælge kanal: Hvis en borger er fritaget for Digital Post, skal fritagelsen også gælde øvrig digital kommunikation, herunder digital selvbetjening.

Ret til at lade sig repræsentere digitalt

Der er i det offentlige Danmark en ambition om, at størstedelen af danskerne skal betjene sig selv digitalt i kontakten med det offentlige. Nogle ønsker helt at blive fri for at kommunikere digitalt, mens andre ønsker hjælp til at klare den digitale kontakt med det offentlige. Digitaliseringen af det offentlige kan være en fordel for fx pårørende til ældre personer, der ikke bor i nærheden. Via de digitale løsninger kan en pårørende således hjælpe fra sit eget hjem. Men i dag er der ikke et krav om, at der til de digitale løsninger også skal være mulighed for at lade sig repræsentere digitalt. Pårørende må anvende andre muligheder som fx et almindeligt papirskema og almindelig brevpost. Det har vist sig, at rigtig mange låner sit NemID ud til dem, der hjælper dem. Ifølge Danmarks Statistik undersøgelse ’IT-anvendelse i befolkningen 2014’ har 43 % af de 16-89-årige, der har fået hjælp, svaret ja til, at personen, der har hjulpet, har brugt ens NemID. 

Din rettighed: Du har som borger ret til at lade andre repræsentere dig via de digitale løsninger. I det offentlige system skal der således findes en løsning på behovet for at lade andre hjælpe sig digitalt, så man ikke føler, at den eneste mulighed er at låne sit NemID ud. 

Ret til at kunne følge sin sag

Digitaliseringen af det offentlige åbner mulighed for, at det som borger er lettere at følge med i ens sager hos det offentlige. Hvis man har de nødvendige digitale evner, kan man fx selv ansøge det offentlige om en ydelse digitalt. I den forbindelse skal det sikres, at en ansøger får en kvittering om, at ansøgningen er modtaget af den offentlige myndighed. Borgere skal også kunne følge med i deres egne sager via de digitale løsninger på samme måde, som vi kender det fra privat handel på internettet. Ligesom det skal være muligt at se, hvem der har adgang til ens oplysninger. Borgerne får herved et bedre overblik over sagens forløb og en mulighed for selv at følge med i, at ens data bruges rigtigt. Det undgås også, at borgere ringer til den offentlige myndighed blot for at høre, hvor langt deres sag er i sagsbehandlingsforløbet.

Din rettighed: Som borger skal man selv kunne tjekke om det er korrekte oplysninger, det offentlige har registreret, fx i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning. Det skal være muligt at følge med i sagsbehandlingen, og hvem der har adgang til ens personlige oplysninger. 

Kilde: https://itb.dk/news/offentlig-digitalisering/et-godt-digitaliseret-danmark