fredag den 20. marts 2015

Pilotprojekt om brug af NemID i EU

Digitaliseringsstyrelsen har for nyligt sat gang i et pilotprojekt, som skal gøre det muligt at benytte det danske NemID i andre EU-landes offentlige tjenester og tilsvarende for andre EU-landes eID-løsninger i Danmark.

Dette kan have betydning, da der er en hel del arbejdere i EU, der arbejder i andre EU-lande end deres eget. Disse kan have brug at få adgang til skattevæsenet i det land, de arbejder i. Der kan også være tale om at kommunikere med sundhedsmyndighederne i det land, man er flyttet til som pensionist - f.eks. danskere i Spanien.

Testforsøgene afsluttes med faktisk drift af eID-systemer på tværs af grænserne i september 2018. Fra dette tidspunkt bliver der muligt at benytte NemID i andre EU-lande, og polakker vil f.eks. kunne få adgang til offentlig selvbetjening på nettet i Danmark. 

Læs mere på www.version2.dk: Nyt pilotprojekt skal teste brugen af NemID i resten af EU

Med venlig hilsen

Lars Laursen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar